Nyheder

Alle deltagere er nu blevet fulgt i minimum 1 år

Jun/12/2017

LOOP forsøget har sidste år inkluderet de sidste deltagere. Forsøget er nu godt i gang med opfølgnings-perioden, og alle deltagere blevet fulgt i minimum 1 år. Vi sender en stor tak til de mange deltagere, som har meldt sig til projektet. En fjerdedel af deltagerne har fået loop recorder som optager hjerterytmen, og de bliver dagligt fulgt med sendinger fra denne. Hos nogle er der opdaget hjerterytmeforstyrrelser, og relevant behandling er iværksat. Alle deltagere bliver kontaktet 1 gang årligt indtil forsøget er slut. Gruppen bag LOOP forsøget har indtil videre offentliggjort to videnskabelige originalartikler i internationale tidsskrifter; én som omhandler baggrunden for forsøget samt dets design, og én som omhandler ”operations”-proceduren ved indsættelse af loop recorder samt risikoen for komplikationer såsom infektion. Her beskrev man blandt andet, at komplikationer forekommer sjældent, også hvis indgrebet foretages uden for den traditionelle operationsstue. Læge og PhD-studerende Søren Zöga Diederichsen har præsenteret den nye forskning ved Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i maj 2017, samt ved et foredrag ved kongressen Heart Rhythm Scientific Sessions 2017 i Chicago, USA.

Read More


6005 deltagere

Oct/31/2016

Vi har nu inkluderet det ønskede antal deltagere til LOOP-studiet. Alle 6005 deltagere kontakter vi minimum én gang årligt. 1500 deltagere har fået anlagt recorderen/chippen, via den observeres deres hjerterytme, de kontaktes ved uregelmæssigheder. Vi sender en stor tak til alle deltagere hos Bispebjerg, Odense, Roskilde og Rigshospitalet.

Read More


89 % inkluderet

Feb/15/2016

LOOP-studiet har nu inkluderet 5362 deltagere, hvoraf 1339 har fået anlagt en LOOP-recorder. Studiet fortsætter inklusion indtil målet på 6000 deltagere er nået.

Read More


80% inkluderet

Jan/05/2016

Vi har nu inkluderet 80% af målet på 6000 individer og 1089 deltagere har fået placeret deres chip under huden på forsiden af brystkassen, og får derved registreret deres hjerterytme 24 timer i døgnet.

Read More


75% inkluderet

Nov/30/2015

Vi har nu inkluderet 75% af målet på 6000 individer.

Read More