Hvert år rammes 16.000 danskere af en blodprop i hjernen heraf 12.000 for første gang. Blodprop i hjernen kan have store menneskelige omkostninger (tab af førlighed og/eller intellekt, afhængighed af andre og øget dødelig), og samtidig have store samfundsmæssige omkostninger. Da vi lever længere og længere, forventes antallet af patienter med blodprop i hjernen at stige med ca. 30% fra år 2000 til år 2025.
En kendt årsag til blodprop i hjernen er atrieflimren, som er en hjerterytmeforstyrrelse i hjertets forkamre. Mange mennesker har atrieflimren uden at mærke rytmeforstyrrelsen og bliver derved ikke diagnosticeret og sat i relevant behandling. Atrieflimren kan være til stede hele tiden, men kan også være periodevis, og derfor kan det være svært at opfange rytmeforstyrrelsen ved et hjertekardiogram (ekg), som kun giver et øjebliksbillede af hjertets rytme. Det kan derfor være en fordel at optage hjerterytmen over en længere periode, hvis man skal kunne påvise atrieflimren.
LOOP forsøget har til formål at afklare, om man kan forebygge blodprop i hjernen ved at overvåge hjerterytmen med et lille apparat (en såkaldt loop-recorder), der placeres under huden på forsiden af brystkassen. Herved kan den 24 timer i døgnet overvåge hjerterytmen.
